Kvindedragten
Mandsdragten
Togaen
 
Hårmode
 
 
 
 
 
 

Den græske peplos blev båret med to fibler på skuldrene og et bånd lige under brystet. Her med et stort over overslag.

Den romerske matrona bar en palla, når hun optrædte offentligt.

De romerske kvinders klædedragt

Den romerske kvindedragt var ligeså standinddelt som mandsdragten. Den frie romerske kvinde (Gift: Matrona) bar oftest en Stola, som var et bredt stofrør, der gav "falske ærmer" og var hæftet langs kanten fra halsen og ud med en række små knapper eller fibler. Kanterne var gerne dekoreret med mønstrede bånd kaldet Institia.  Et bælte holdt dragten sammen om livet. Uden på Stola bar kvinderne ofte et brystbånd kaldet Fascia pectoralis. Som blev bundet lige under brystet. Dette grunddesign blev varieret i det uendelige. Ligesom vore dages mode også indeholder en række grunddesigns.

Ungpigedragten, der også blev båret af slavinder var den græske Peblos. En rørformet stofkjole, syet i siderne halvejs op, så der skabtes et stort overslag der dækkede hele overkroppen. Denne blev fastholdt med 2 fibler ved skulderen, og armene var således bare. Om livet havde man et flettet bånd eller et bælte.

Under disse kunne kvinderne bære en ærmestola i hør Tunica interior, eller en løs underdragt kaldet Subucula. Inderst inde bar romerske kvinder undertøj der ligner moderne undertøj til forveksling. Der er fundet "trusser" i skind, i et snit meget lig moderne bikini trusser, disse er så bundet I siderne med en lille snor. Den romerske Bikini er også afbilledet på mosaikker og vægmalerier flere steder af badende kvinder.

Over Stola eller Peblos blev der båret en kappe kaldet en Palla, der var kvindens toga. Pallaen var, som mandens Sagum, et stor rektangulært stykke stof (4-6 m. x 1,5 m). Denne blev draperet over venstre skulder, bag om ryggen og over højre skulder eller under højre skulder. Havde man ikke lov til at bære Stola bar man Palla som Tunica Pallium altså som både kjole og kappe - hæftet ved skuldrene med fibler som Peblos.