Legionær
Centurion
Optio
Signifer
Cornicen
Andre officerer

Den romerske Legionær

En typisk legionær fra ca. år 70-100 (Flaviske periode).

Legionærerne var professionelle soldater der selv skulle betale deres rustning. En legionær tjente 225 dinarer om året - hvilket svarer til ca. 200 - 250.000 kr. idag. Havde han ikke råd til en Segmentata brugte han ringbrynje (Hamata) istedet. Han havde en samlet tjenestetid på 25 år. Første kontrakt var på 16 år og han kunne så vælge flere tillægskontrakter. Først efter 8 års rekruttid, kunne han risikere at komme i kamp.

Legionærerne var mere end blot soldater, de var især ingeniører, håndværkere og byggere af de mange veje og bygninger der rejste sig overalt i Romerriget. Således sagde den romerske general Galerius at "Rom har vundet flere krige med Dolabraen (Legionær-hakke) end med sværdet".

De var også politikorps, da romerriget ikke havde et egentligt politikorps. At være legionær var en livstil, og selvom det ikke var "lovligt" at være gift, havde mange legionærer koner og børn, der boede i byerne der opstod omkring de romerske kaserner. Mange legionærer fik sønner, der selv indtrådte i legionerne når de blev voksne som 15 årige.