Den romerske hær

Antikkens romerske hær var den første hær med professionelle soldater. Før de professionelle legionærer, var soldatertjeneste kun noget man gjorde i forbindelse med aktuelle krige. Med General Gaius Marius reformer 107 fvt. blev det nemlig muligt at indtræde i den romerske hær som 100% professionel soldat.

En reform der for Rom var blevet nødvendigt, efter at man kunne konstatere at en ledingshær ikke var god nok til de nye fjender Rom med sin ekspansion og rigdom nu mødte. Og for de romerske borgere blev en velkommen mulighed for fast arbejde og indtægt, da brugen af slaver i riget havde gjort, at mange almindelige romerske borgere stod uden arbejde og indtægt.

Med den professionelle hær blev de romerske legioner også et politisk og fredsskabende redskab som moderne hære er det i dag, ud over at være et redskab til nye erobringer og politiske karrierer for generaler og kejsere.

LEGIONÆREN
Legionæren havde 8 rekrutår før han kom i kamp. Hans kontrakt lød på 25 år. Legionæren var en professionel soldat og ikke en "kriger". Hans interesse var derfor også at overleve kampen, og ikke at være en "helt". Derfor brugte han mange ressourcer på sit udstyr, der beskyttede ham fra top til tå.

Hans loyalitet lå hos hans nærmeste leder, og hæren var hans familie i ordets dybeste betydning. Den eneste måde en romersk mand kunne bryde sin faders håndsret over ham, var ved at blive soldat. Herved overgik håndsretten til kejseren og generalerne og altså til legionen.

Den romerske hær var således også et spejlbillede af det romerske samfund og livssyn, der var et stærkt patriarkalsk og klasseopdelt samfund.

Contuberniet
Den mindste enhed i en Legion var på 8 mand og kaldtes et Contubernium. Et "teltsjak" på dansk. Teltet - kaldet Papillio - var et lavt spidsrygget skindtelt med et gulvareal på godt 3 x 3,5 meter. Contuberniet delte, ud over teltet, også udstyr til madlavning og et muldyr der kunne bære udstyret under march. Ofte blev muldyret ført af en tjener - en Calo - der tjente Contuberniet.

Centuriet
Contubernierne var samlet i et Centurie. Der gik 10 Contubernier til et Centurie, hvilket gør at Centuriet var på 80 mand. (Da Centurie egentligt betyder 100 mand, er der en skævhed her mellem navn og antal. Det kan skyldes at der måske oprindeligt også blev talt tjenere og officerer med i antallet, men det er ren spekulation. Centurierne størrelse svingede meget gennem århundrederne.)

Hvert centurie blev ledt af en Centurion (kaptajn) og en Optio (sergeant). Centuriet havde også sine egne signalfolk; Signifer, der bar centuriets Signum (standart) og signalblæseren Cornicen. En Tesserarius - vagtmester, taltes også blandt centuriets befalingsmænd.

Kohorten
I den republikanske tid var legionen opbygget af 35 Manipler (håndfulde - manus = hånd), der bestod af 120 legionærer hver. Disse manipler var opdelt i 2 centurier af 60 mand. I alt var legionen derfor på ca. 4200 mand. I det første århundrede blev legionen omstruktureret og opdelt i Kohorter. Hver kohorte bestod af 6 centurier af hver 80 mand. Undtagen første kohorte, der bestod af 5 dobbelt-centurier på 160 mand.

Legionen
En Legio (samling - af ordet "Lego") bestod almindeligvis af 10 Kohorter, i alt ca. 5500 mand. Hertil skal tælles officerer og tjenere. Til denne infanterigruppe var almindeligvis også tilknyttet en kavallerienhed kaldet en Ala (vinge) på ca. 330 mand. En Ala var delt op I 12 enheder kaldet Turma der blev ledet af 4 Decurioner.

Tribuner
Til hver legion var 6 tribuner; en Tribunus Laticlavius, der var en mand med militær erfaring, og 5 Tribuni Augusticlavii der ofte var unge mænd fra den romerske over- og ridderklasse der skulle have militærerfaring før de gik ind i politik m.m. hjemme i Rom.

Legater
Over hele legionen stod Legatus - generalen. Omkring ham stod en Centurion Primus Pilus - den øverste centurion, Praefectus Castrorum - lejrchefen og Aquilifer - der bar legionens hellige ørn, Aquila.

LEGIONEN I KAMP
Den romerske legion var i høj grad en infanteribaseret hær. Romersk kamptaktik baseredes på den disciplinerede gruppes evne til at kæmpe i tætte rækker med indøvede bevægelser. Legionæren var ikke "kriger". Hans kamp var altid baseret på gruppen som helhed. Legionens opdeling i Manipler, Kohorter og Centurier gav hærførerne en utroligt mobil hær. Hvor det var muligt med enkle kommandoer at skifte fokus, forstærke og retirere.

EQUITES
Som støtte til Infanteriet havde hver legion en gruppe af EQUITES, kavallerister, under kommando af DECURIONER.Disse Equites kaldtes i samlet gruppe for en ALA - "Vinge", da de blev taktisk benyttet til at angribe og beskytte kampstyrkens flanker.

AUXILIARI
Ofte var Equites enhederne ikke-romerske hjælpetropper kaldet Auxilia. Blandt auxilia fandt man også bueskytter "ARCHAE", stenkastere, marinesoldater og meget mere, der ikke var infanteri. Oftest var auxilia-styrken ligeså stor som legionen selv.