Dragt
Pannus Militaris, legionærens tøj
TUNICA
Den fundamentale beklædningsgenstand for mænd i Romerriget er tunikaen.
Tunikaen er en knælang T-shirt syet af 2 stykker stof. Den er almindelig både med og uden ærmer. Halsåbningen kan være lige eller afrundet. Ærmerne går max til albuerne, og længden af tunikaen går i løs tilstand til midt på læggen.
FOCALE
En del af den militære uniformering bestod også af et halstørklæde kaldet et Focale. Denne skulle, udover at varme halsen, også beskytte halsen mod kanterne fra Lorica Segmentata og sværdbåndet.
PTERUGES
Legionærer kunne under tiden iføre sig den såkaldte Pteruges. Det var en form for læderkilt, som blev båret omkring hoften. Pteruges blev, i en mindre version, også båret omkring skulderne. Den var højest sandsynligt syet fast til enten den tunica eller subarmalis, som man bar inden under sin rustning.
Det var oprindeligt en græsk opfindelse, som blev overtaget af romerne. Den var skåret op i strimler. Den kunne være lavet af læder eller lærred (se nedefor). Pteruges funktion vides ikke helt, men nogen har ment, at den giver en vis beskyttelse mod slag på lårene eller i skridtet. Dette er dog højest spekulativt og det kunne derfor tænkes, at den ikke havde anden funktion end pynt. Pteruges ses tit afbilledet på marmorstatuer af officerer eller kejsere og på andre stenrelieffer.
SUBARMALIS
Over tunikaen bar de romerske legionærer sandsynligvis en Subarmalis. En underrustning.
Subarmalis er en vest af skind der er polstret i skulderne med filt eller læder, så den beskytter skulderne mod vægten af jernet fra Lorica m.m.
Da der er fundet utroligt lidt læder fra romersk jernalder, ved vi ikke helt præcist hvordan de har set ud. Men enkelte fund, samt f.eks. reliefferne på Trajans Søjle giver os et praj.
FIBULA
En Paenula blev holdt sammen men en slags stor sikkerhedsnål (På latin= Fibula) Disse fandtes i mange former. Den mest simple form er lavet som ring af en stang messing hvorpå der sad en nål. Vores bronzemester Ken Ravn har et meget fint udvalg af rekonstruerede " bronzefibler" der kan købes.
PAENULA/SAGUM
Paenula var legionærens overfrakke. Der beskyttede ham mod vejr og vind, og han sov sandsynligvis også i den om natten.
Der findes mange varianter af denne kappe. Men den mest almindelige er en rund kappe, lavet af et kraftigt stykke uldstof skåret med et hul til halsen, hvorpå der ofte var påsyet en hætte.
En PAENULA/SAGUM har været i naturlige farver såsom gulbrun eller brun.
CINGULUM MILITARE
Det militære bælte var legionærens andet vigtige militære symbol. Legionærernes bælter var rigt dekorerede med udsmykkede plader og smukke spænder.
På bæltet kunne der hænge 4- 6 strimler læder med påsatte skiver af enten messing eller bronze. for enden af disse hang et vedhæng der kunne være i mange former såsom hjerter, halvmåner m.m. Cingulum var et modefænomen der ændrede sig meget gennem århundrederne. I begyndelsen var det en dekoration på bæltestroppen. Den udviklede sig til læderstrimlerne, og endte i 3 århundrede som dekoration på Balteus sværdremmen i stedet.
BRACAE og TIBIALIA
I koldt vejr bar legionærerne ofte bukser eller Braccae (Gl. dansk: Broge) under tunikaen. Bukserne var en slags "stumpebukser" eller "piratbukser" om man vil, der kun gik til lige ned under knæet. De var lavet af uld eller skind. Romerne brugte aldrig lange bukser. Det betragtede man som værende alt for "barbarisk". Hvis det blev meget koldt, viklede man et stykke klæde om det bare ben (På latin= TIBIALIA) Disse bukser kom måske oprindeligt fra Gallien og Germanien.
SUBLIGARIA og SUBUCULA
Under en tunica bar legionærerne undertøj (På latin= SUBLIGARIA). Dels bar de en hvid eller naturfarvet undertunika i hør (På latin= SUBUCULA). Oftest var de uden ærmer, men i koldt vejr med lange ærmer. Underbukserne SUBLIGARIA var et kvadratisk stykke stof, også i hør, med et bælte påsyet. Stoffet blev så trukket mellem benene og sat bag bæltet på maven.
CALIGA
Den militære romerske sandal Caliga, var et af de vigtigste symboler for en legionær. Civile sandaler kaldtes bl.a. Carbatinae og fandtes i mange varianter, men en Caliga havde stort set det samme snit i hele Romerrigets tid.En Caliga er skåret af ét stykke skind og lag af sålelæder er så nittet sammen med jernnitter fra sålen.
PTERUGES - Grækerne brugte lærred som blev limet sammen i flere lag lidt ligesom krydsfiner. Grækerne fandt ud af, at de kunne lave brystpanser af dette materiale. Det var datidens Kevlar-rustning. Det var let, relativt billigt og meget stærkt. Man har lavet forsøg og afskudt pile imod denne type rustning. Den kan næsten stoppe en pil på klods hold. I regnvejr var den dog ikke så effektiv når limen gik i opløsning og lærredet var opblødt af vand. Romerne brugte ikke denne form pansring. Den var kun egnet til de varme og tørre egne omkring middelhavet og ikke i en regnvåd skov i Germanien.