Gladius - en rekonstruktion af et romersk sværd fundet i Pompei.

Pugio - rekonstruerede og rigt udsmykkede militære daggerter.

Scutum - en solid mur af scuta og parma.

Pilum - juni 2008 lavede Cohors II forsøg med at kaste det romerske pilum.

Her ses hvilke skader et pilum kan forårsage på et skjold. Læg mærke til hullerne og spidsen på pilum, som er pyramideformet.

Våben

Armae Dotalis, legionærens våben

GLADIUS
Gladius kan betyde Penis men er også den latinske betegnelse for sværd. Det var en betegnelse som faktisk gjaldt alle slags sværd og ikke kun det mest kendte romerske korte stiksværd. Og der var flere modeller som romerne benyttede. Mest kendt er Pompeji Gladius, der er det kendte lige sværd der dominerede perioden fra Augustus og frem til 2. årh.
Andre modeller var bl.a. Mainz Gladius, der var et ældre design fra Cæsars tid som havde en længere od for at kunne penetrere ringbrynjer. Ryttere benyttede Spatha Gladius, der var et langsværd der blev særligt populært i 3 årh.

PUGIO
En Pugio var den romerske militærdaggert. Den havde et meget markant buet klingeblad og et timeglas formet håndtag.
Pugio havde gerne en forstærkningsribbe i midten af bladet og klingen var så slebet tynd ved siden af denne ribbe, hvilket giver et meget let våben.

SCUTUM
Et af romernes bedste militære hemmeligheder var deres fantastiske skjold "SCUTUM". I en verden hvor alle andre lavede plankeskjolde, lavede romerne skjolde af krydsfiner.
Disse særlige krydsfiners skjolde er kendt blandt romerne helt tilbage til det 3 århundrede fvt. Det sidst kendte eksemplar er fra 3 århundrede evt. Dette særlige skjold, kaldet DURA EUROPOS skjoldet blev fundet i Syrien. Og det er stort set intakt. Det er dette skjold vi kopierer i vores gruppe.

Et SCUTUM er ca. 80 cm bredt og 120 cm højt. Pladen er ml. 6-8 mm tyk, afrundet i en særlig Scutum-presse. På forsiden er det beklædt med skind og hør, på bagsiden kun hør.

PILUM
Et pilum er primært et kastespyd Det var det vigtigste våben for den romerske soldat. Pilum var et våben som havde en meget forbavsende lang levetid. Helt tilbage fra ca. 300 f.vt. og helt frem til ca. 300 e. vt. brugte rommerne dette våben uden at det ændrede sig betydeligt i design eller funktion.

Spyddet bestod af en ca. 90 cm lang spids jernod der var fast-gjort til en træstav af ask eller eg. Pilum ændrede sig ganske lidt gennem århundrederne.

Ideen med Pilum var, at det skulle gennemtrænge fjendens skjold og skade manden bagved skjoldet. Derudover opstod der en masse sidegevinster ved dette design. Det vidste sig at jernoden ganske tit bøjede og på den måde gjorde det næsten umuligt for fjenden at trække et pilum ud igen af skjoldet. Der var så ikke andre muligheder for fjenden end at smide skjoldet fra sig. Konsekvensen af dette blev at fjenden nu var temmelig forsvarsløs uden et skjold. Romerne eksperimenterede også med at jernoden blev fastgjort til staven ved hjælp af nitter af træ i stedet for jern. Meningen var så at nitterne skulle brække hvorved spyddet blev ødelagt og derved kunne fjenden ikke kaste pila tilbage på romerne.

De senere århundrede blev jernoden nittet på med alm. Jernnitter. Pila blev også gjort tungere ved hjælp af en blykugle som blev sat fast på staven. På den måde ville spyddet have større gennemslagskraft når det ramte modstanderen.

Bagsiden var at man så ikke kunne kaste det så langt, kun omkring 15 -20 m. Spidsen på et pilum er pyramideformet. Denne form er "panserbrydende", dvs. at det var i stand til at gennemtrænge f. eks. en ringbrynje.