Bliv medlem
Kontakter
Kalender
Skoletjeneste
Booking
Artikler
Links
 
 

Om Cohors II

LEGIO VI VICTRIX COHORS II CIMBRIA er Danmarks første romerske reenactmentgruppe. Selvom vi blev grundlagt så sent som 2005, tæller vi i dag over 50 medlemmer.

At vi er en reenactmentgruppe vil sige, at vi går op i at rekonstruere historisk udstyr fra Romerrriget og romersk Jernalder, der tæller årene 0 - 300. Samt formidle liv og historie fra denne spændende periode i historien. Vores primære tid er omkring år 100. Eller fra Vespasian til Hadrian. I den periode viste den romerske hær sig fra sin mest romerske side.

I de militære rækker viser vi legionærer, auxilia, gladiatorer og officerer, samt detaljerede discipliner som f.eks. bueskytter og romersk artilleri.

VI HAR OGSÅ EN STOR CIVIL gruppe i COHORS II der beskæftiger sig med civile fag fra tiden. Bl.a. i vores meget populære Taverne, der genskaber mad og vin som den var for 2000 år siden. Blandt de civile fag kan man også møde den romerske glashandler, bronzestøberen, frisøren, farveren og garveren m.fl. Civiles tæller både ældre, yngre og børn.

LEGIO VI VICTRIX COHORS II CIMBRIA tager hver sommer rundt på en række danske og udenlandske museer og markeder, hvor vi slår vores lejr op og publikum kan opleve livet i en romersk marchlejr som for 2000 år siden. Er muligheden tilstede tager vi gerne vores "fjender" fra reenact-mentgruppen Prindsens Hverving med os, således at publikum kan opleve hvordan "danskerne" så ud da Romerriget regerede. Med Prindsens Hverving er der også mulighed for at opleve "slag" mellem romerne og germanerne.

Vi er altid åbne for nye medlemmer. Både militære og civile. Det er afgørende er, at du har en brændende interesse for antikken og romersk jernalder. Ønsker du at være medlem skal du være fyldt 16 år. Dog ikke hvis du har en forældre med i gruppen også. Hvis du ønsker at træde ind i CIVILES med et håndværk, skal dette håndværk være levende i årene 0- 300.

Læs mere under "Bliv medlem".